Roma, Roma, Roma. Vendepunktet kom med mig

Den 4 november 2008 indtog jeg, sammen med flere gode danske kolleger, det olympiske stadion i Rom. Eventen var det store Champions Leaugue brag ; Roma - Chelsea. Forud for kampen havde mangen en dramatik været i højsædet.

Roma havde fået en historisk ringe start på sæsonen og lå betænkelig nær nedrykningsstregen i Serie A. Trænerfyring og klubbens mulige konkurs var konsekvenser som Romerne tog i betragtning.

Ydermere havde ikonet Totti været ude med en skade i længere tid. Ville Mr. Roma egentlig nogensinde nå fordums styrke igen.

Dramatik var der også på kampdagen. Et umanerlig voldsomt uvejr havde præget det meste af dagen. Et lyn havde dræbt en tilhænger på vej til stadion.

Ugen forinden havde et tilsvarende uvejr forårsaget at dommeren havde fløjtet kampen mellem Roma - Sampdoria af efter blot 6 minutters spil.

Desværre havde hele det mangfoldige kaos op til kampen indflydelse på et alt for lille tilskuertal ; 36.000.

I kampens indledning virkede Romerne nervøse og usikre. Totti tydeligt langt fra storformen. Chelsea angreb bølgede ned mod Romers mål... anført af en på det tidspunkt veloplagt Deco og en genkommen Anelka.

Måske var det egentlig bare beregnethed fra Romers side. Typisk italiensk. Pludselig flød det ene farlige kontraangreb efter det andet frem mod Chelsea's mål.

Romerne formåede at score 3 mål forholdsvis kort efter hinanden. Med 2 mål af den skæggede angriber Vucinic, heraf et glimrende langskudsmål.

Pludselig var krisen glemt. Tilskuer opbakningen var total. Jeg mener at de 20 danske personer på stadion gjorde en klar forskel. Vi sang med på alle de instuderede klubsange. Begribeligvis uden at forstå meget af indholdet.

Chelsea kunne ikke, trods Drogba's indhop, gøre den store forskel. Kampen endte 3-1 til Roma. Således lagt op til 3 halvlegsfest, endda med dansk islæt !!

Siden den kamp har Roma ikke tabt. Er favorit til at gå videre fra CL gruppespillet samt rykket langt op i Serie A tabellen. Den vendte udvikling kom med danskerne.

Et iøvrigt imponerende stadion, som kan anbefales et besøg, vel og mærke i de rigtige rammer.

Svein Koningen

Jeg er blevet ret betaget af expressionisten Svein Koningen, som jeg studerer indgående i øjeblikket.

Jeg vil komme tilbage med mine personlige konklusioner om denne kunstner, når jeg har

" færdigbearbejdet " diverse materialer.

I mine materialer indgår blandt andet denne video, som er optaget i alt andet end " slow ".

Abstract Expressionist Svein Koningen. Action art movie

Koningen homepage :

http://koningen.net/

Kunsten er altid tæt på dig

Kunsten er altid tæt på dig.

Gå bare ud i naturen, det er gratis. Og ydermere på et altid muligt højt niveau.

Du skal bare åbne øjnene. Motiverne er uendelige.

Landlystvej 42, Silkeborg. Fejldisposition eller fejldispentation fra ansvarshavende kommunal udvalgsformand i 2005 ?

Nu er det ikke sådan at man skal kaste om sig med sætningen " i bagklogskabens ulideligt klare lys ". Det er der tilpas mange personer som tidligere har formået.

Men ikke desto mindre er lige præcis denne sætning måske meget anvendelig i forhold til en meget lokal teknisk sag, som havde sin begyndelse i efteråret 2005.

Sagen er så lokal, at kun 14 beboere i området omkring Landlystvej , Silkeborg Sydby, forgæves klagede over en fra kommunen given byggedispentation på matriklen Landlystvej 42.

Det korte af det lange i sagen var, at der blev givet dispentation til, at ejeren af grunden kunne udstykke den i 2 parceller, til trods for at grundene således ikke overholdt bestemmelserne for mindste m2 krav til byggegrunde i "bymæssig bebyggelse"

Og dermed, udover den eksisterende udlejningsejendom på grunden, kunne ombygge det daværende værksted til beboelsesejendom.

Klagepunkterne fra de adspurgte beboere i området, naboer og genboer til Landlystvej 42, var blandt andet.

Yderligere bebyggelse vil skabe unødvendig gene for naboerne til grundene. Der kan forventes øget trafik, unødvendig sammenpresset bebyggelse.

Nu er det jo sådan, at beboernes klager blev faktisk blev hørt i første omgang. At dispentationen blev afvist.

For så kort tid efter at blive godkendt ( på grund af småjusteringer på byggetegningerne ). Yderligere klage til Statsamtet blev også afvist, ganske som forudsagt af udvalgsformanden for Teknisk afdeling og iøvrigt mangeårig Borgmester i Silkeborg.

Beboerne omkring Landlystvej måtte se nederlaget i øjnene. Tab og vind med samme sind.

Så en realistisk tilgang til det kommende byggeri spredte sig i området.

Nu er sagen bare den, at små 3 år efter at dispentationen blev givet, er der ikke sket væsentlige byggemæssige tiltag. Værkstedet som efter planen skulle ombygges, ligner måned for måned mere og mere en bombet ruin.

Der er vel ingen grund til at vi i Silkeborg frivilligt behøver at skal mindes om tyskernes tilstedeværelse under 2. Verdenskrig.

Heldigvis er huspriserne i Silkeborg i et generelt fald. Så er beboerne omkring Landlystvej 42 da ikke alene om at miste ejendomsværdi, grundet de meget lidt skønne omgivelser.

Egentlig siger byggeloven vel, at et dispentationsbyggeri skal påbegyndes senest 2 år efter der er givet dispentation. Det er ikke sket i dette tilfælde.

Jeg erkender, at de gener som klagerne fremførte i forbindelse med byggedispentation, er vi foreløbig blevet forskånet for.

De er så ombyttet med rod og ruin på landlystvej 42. Endda forstærket af, at politiet har været nødsaget til at lukke en larmene nattefest, som blev afholdt i det totalt uisolerede værksted.

Nu skal dette indlæg jo ikke betragtes som et surt negativt opstød. Der er da også klart positive tendenser i sagen. Eksempelvis har ejeren nu i 2 år lovet at overholde sin vedligeholdelse af fælles hegn.

Så der er da skred i sagerne !!

Der er i dette indlæg ikke nævnt navne på parterne i sagen, da navnene er uinteressante i sammenhængen. Der er vel heller ingen grund til at få en injuriesag på halsen på grund af en bagatel.

Tværtimod vil jeg i min blog invitere eventuelle interessenter til at kommentere indlægget

Mågen i maleriet. En misfortolkning ?

I november 2007, skrev jeg et indlæg på min blog med titlen : Hvordan skal maleriet vende. I dette indlæg, henviste jeg til et maleri, som jeg havde købt af min kære broder, kunstmaler og grafiker Lars Svanholm. Min beskrivelse af dette maleri er for så vidt helt udramatisk. I højeste grad en rolig og afdæmpet gengivelse af moder natur. Måske i virkeligheden den helt klare modsætning til vor tids hektiske og til tider overfladiske tilværelse. Maleriet fungerer fint som medspiller når jeg sætter Metallica på anlægget og begiver mig ud i en tankemæssig meditativ tilstand. Pludseligt og ganske hurtigt bliver jeg forstyrret. Fokus bliver som sædvanlig rettet mod dette forstyrrende fjærkræ. Hvad laver den måge i det billede. Hvad er historien. Det ligner ikke ligefrem nogen grim ælling. Måske jeg misfortolker maleriet. Jeg misfortolker helt sikkert maleriet. Finder jeg nogensinde den helt sande fortælling. Den uigenkaldelig korrekte historie. Sikkert ikke.... og måske det egentlig også er det bedste for alle parter. Nu har jeg så indsat et billede af maleriet i dette indlæg, såfremt der skulle være interessenter i fortolkning eller misfortolkning. Lars, malerier består - men elektronik forgår..

Graffiti. Har sin plads, men ikke på Dubuffet

Forleden dag havde jeg forvildet mig ind i Silkeborgs " latinerkvarter ". Ellers, desværre, et område man cirkulerer udenom i øjeblikket, primært på grund af Jyske Bank's større bygningsprojekt og deraf afledte vejarbejder. Men allright, slutresultatet er formentlig værd at vente på.

Frode Steinicke's enorme skulptur, som pryder det lille nye torv ved bygningsværket, er helt sikkert et bidrag til forøget skønhed i bybilledet

Nå, men det var ikke det primære tema i dette indlæg.

På Hostrupsgade lige før Skoletorvet ( ved det gamle kunstmuseum ) er der til gengæld sket noget positivt.Det gamle Dubuffet vægmaleri er nu restaureret og fremstår flot og overdådigt. Et kæmpearbejde er gået forud, vel nærmest et års restaurationsarbejde til en pris på kr. 350.000,-

Det vil stå i skærende kontrast til hvor hurtigt det kan blive ødelagt igen.

Frygten er Graffiti.

Vil en tankeløs personage med en sprayflaske ødelægge det smukke grafiske vægmaleri på

få sekunder.

Det håber jeg ikke. Forbandet hvis det sker.

Graffitimalerne som jeg respekterer, mener ofte at graffiti er en kunstart, hvilket jeg som udgangspunkt er enig i. Jeg har eksempelvis set meget særdeles kompetent Graffiti i Berlin, hvor denne kunstart lever sit helt eget og respekterede liv.

Men det er utænkeligt, at Berlins mange monumenter og vartegn, bliver ødelagt af Graffiti. I denne metropol lever alle kunstarter side om side med dyb respekt for hinanden.

Jeg håber det samme vil være tilfældet i Silkeborg. Metropol eller ej. Bonderøve eller verdensborgere

Berlin. Kontrasternes by... men lykkelig ?

Er Berlin blot Brandenburger Tor, Alexanderplatz, Potsdamer Platz og de mange andre serværdigheder samt historiske monumenter, som på hektisk vis, dagligt, besøges af tusindvis af turister fra hele verden. Enhver historieskribent vil svare nej.

Mangen en turistguide og endnu flere bøger om Berlin er skrevet og udgivet.

Man kan nemt læse sig til og opleve byens kontrastfyldte og masocistiske historie.

Er det overhovedet muligt

at få byens energi og befolkningens helbredstilstand ind under huden på et 3 dages visit.

Formentlig ikke.

Derfor vil jeg beskrive min "fornemmelse" efter et kort 3 dages besøg.

Turen til Berlin var fra min side planlagt med et klart udgangspunkt. Nemlig at opleve kontrasternes Berlin, inklusive en eventuel bagside / slagside af den helt fantastiske udvikling byen har været igennem de primært seneste godt 60 år.

S og U - bahn er et glimrende transportmiddel. når man skal hurtigt og bredt rundt i Berlin. På alle stationer er ventetiden normalt max. 5 minutter

Det skal understreges, at jeg besøgte stort set alle de kendte serværdigheder i byen. Lige fra Verdensur og TV tårn på Alexanderplatz til Checkpoint Charlie, Den Jødiske Synagoge, Potsdammer Platz, Brandenburger Tor, Kunstområdet omkring Oranienburgerstrasse, Olympiastadion, Tiergarten, Bahnhof Zoo, Parlamentsbygningen, adskillige rådhuse og museer samt meget mere.

Der blev også tid til cafebesøg, middag på trendy frokostrestauranter samt adskillige indkøb i de mangfoldige og turistprægede indkøbscentre.

I det hele taget ikke særlig kontrastfyldt.. og dog.

Faktisk var turens hele store oplevelser nogle ganske anderledes end ovenstående, som de fleste turister søger eller bemærker.

Samtidig skabte disse et klart kontrastfyldt billede.. efter min bedste overbevisning.

Ich bin nicht ein Berliner, aber..

I mine utrolig mange ture i de mangfoldige offentlige transportmidler, primært den mere end 100 år gamle U - bahn, bemærkede jeg sjældent glæde eller smil hos den rige eller fattige, hvide eller sorte, narkomanen eller forretningsmanden, den prostituerede eller servitricen, de gamle eller skoleeleverne.

Hvorfor mon dog. Er forandringens og den storslåede del af Berlin mon forbeholdt turisterne og dermed det kedelige, rodede, beskidte, monotome Berlin forbeholdt resten af befolkningen.

Hvor er den glæde, som burde være det naturlige udkomme efter murens fald for mere end 15 år siden ?

Hvor øst og vest kunne kysse og omfavne hinanden igen.

Hvor kold krig blev erstattet med gensidig varme og kærlighed.

Dette spørgsmål vil jeg søge fyldestgørende svar på næste gang jeg er i Berlin... snarest. Men som en servitrice på hotellet ( beliggende i det gamle Østberlin ) jeg boede sagde : " Priserne og lejeudgifterne er steget 25 % de sidste 4 år og lønningerne kun det halve. Mange af de unge Berlinere er desperate, især dem som ikke har mulighed for høje uddannelser og dermed et efterfølgende sikkert og godt job. Det afføder kriminalitet og prostitution. Vi mærker ikke noget positivt af de mange nyarkitektoniske tiltag samt de multinationale selskabers komme til Berlin "

Undertegnede billede viser en demonstration på Potsdamer Platz, imod de voldsomme prisstigninger, som rammer den " almindelige " berliner ganske markant.

Egentlig fortjener den fastboende Berliner det bedste efter mere eller mindre næsten 900 års armod. 900 år med mange krige. 30 års krigen og 2 verdenskrig som de mest ødelæggende. 900 år med mange diktatoriske perioder og tilstande. I nyere tid med Nazisme og kommunisme som de værste politiske perioder.

Yderligere indlæg om Berlin følger : - den meget lange gåtur igennem "Østberlin" - den jødiske kunstcafe - haus of the Berlin Story. På dette billede indgår undertegnede i en obskur

historisk sammenhæng, hvilket jeg ikke nødvendigvis

er stolt af.

Men det kunstneriskeindtryk forbedres af den

dårlig billedkvalitet.